Valutakurser for begyndere

Om det gælder en konference i Berlin eller en badeferie i Maldiverne, kommer man ikke langt med danske kontanter på lommen. På samme måde skal du tænke dig om, når der skal betales med kort udenfor landets grænser. Dette ved du sikkert allerede, men ved du også hvorfor?

Læs mere og lær det korte af det lange om valutakurser.

Valuta på rejser

Herhjemme er vi vant til at betale med kortet eller mobiltelefonen selv ved de mindste beløb. Det er dog ikke alle lande, der er lige langt fremme i forhold til digitalisering.

Den slags skal man undersøge inden afrejse, og så handler det om at hæve en passende mængde kontanter. Du kan få hjælp i banker og i de såkaldte FOREX-butikker, ligesom man i dag kan hæve euros i de fleste hæveautomater.

Bruger du dit betalingskort uden for EU kan du blive overrasket over enormt store gebyrer. Desuden risikerer du, at dit kort af den ene eller anden årsag bliver afvist.

Det er en god ide at have to forskellige kort på hånden udover kontanter.

Valuta i eksport og import

Man regner altid ud fra 100. På den måde fortæller kursen, hvor mange danske kroner du skal give for at få 100 enheder af et andet lands penge.

Det er kun Danmark, Grønland og Færøerne, der betaler med danske kroner. Derfor siger det sig selv, at det meste af vores handel med udlandet foregår i fremmed valuta.

Blandt de mest anvendte er amerikanske dollars, britiske pund og selvfølgelig euros, som i dag bruges i hele 19 af de 27 EU-lande.

Dansk eksport er også utrolig populær i Kinas voksende økonomiske marked. Her hedder møntfoden yuan renminbi. Hvis du har job i staten eller udlandet, så kan der være mange årsager til at vælge valuta.

Vil du handle med valuta?

Det lyde måske besynderligt, at man kan tjene penge på at handle med penge. Ikke desto mindre udgør valutahandel det største finansielle marked i verden.

Banker, store virksomheder og såkaldte traders handler på den måde, at de køber en valuta og sælger en anden.

Valutahandel er selvfølgelig ikke for hvem som helst. Man skal have en bred økonomisk indsigt og en god portion kapital for overhovedet at komme i gang.

Ved at investere klogt kan du være heldig at tjene rigtig mange penge på kort tid. Der er dog ingen forsikringer, og du kan lige så hurtigt miste det hele igen.

Svingende kurser

Et lands kurs bliver bestemt af udbud og efterspørgsel. Kort sagt falder prisen ved stort udbud og lille efterspørgsel og vice versa.

Grunden til, at valutahandel er risikabelt er, at markedet er i konstant forandring. Næsten alt, hvad der sker i samfundet, påvirker valutakurserne.

Naturkatastrofer, epidemier og krig nogle af de største årsager til, at et lands penge kan miste værdi.

Alene forventningen om, at der er noget afgørende om hjørnet, kan endda påvirke markedet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *