Sidder du fast i arbejdsløshed? Det kan du gøre

Der er få ting, der er så frustrerende, som det er at være arbejdsløs. Tit mangler du ikke et job, fordi du ikke har ordentlige kompetencer eller fordi du ikke er dygtig inden for dit felt. Ofte er det en kombination af dårlig timing, omstændigheder og et højspændt arbejdsmarked.

Lige meget hvad, så kan rejsen fra arbejdsløs til arbejdende være fyldt med skuffelser og nederlag. Det er hårdt at sende ansøgning efter ansøgning ud og aldrig få svar, eller igen og igen blive afvist efter en jobsamtale.

Læg en taktik for at komme i arbejde

Desværre er det kun dig selv, der kan skabe de rette omstændigheder for, at du kan få det job, som du gør og drømmer om. Du er nødt til at holde håbet oppe, og ikke mindst blive ved med at prøve. Men der er samtidig nogle ekstra ting, som du kan gøre.

Når du er blevet afvist mange gange, kan du godt miste troen på dig selv og dine evner. Men det er vigtigt for dig at genvinde din selvtillid omkring dine egne evner. Det er derfor her, du bør starte. Det handler om at give dig selv nogle gode oplevelser. Prøv at gøre noget af det, som gør dig glad; det kunne for eksempel være noget kreativt eller noget sportsligt.

Skift til en bedre a-kasse

Er du opmærksom på, hvor stor en betydning din a-kasse kan have for din jobsituation? Det er selvfølgelig ikke din a-kasse, som skaffer dig et job. Men du skal i høj grad se din a-kasse som din allierede og som en kilde til muligheder for mere viden og flere kompetencer.

Du bør derfor skifte til den a-kasse, som kan hjælpe dig allermest. Det er altid bedst med en a-kasse, som er specialiseret i netop din uddannelsesmæssige baggrund og dine faglige kompetencer. Så vil den nemlig kunne tilbyde relevante foredrag, kurser og efteruddannelser til dig.

Optimér dit CV

Vidste du godt, at mange arbejdspladser kigger på CV’et som det første? Tit er det dette forholdsvis lille dokumenter, der bestemmer, om du kommer til at gå videre til de første jobsamtaler eller ej. Derfor er det enormt vigtigt, at dit CV giver det absolut bedste billede af dig overhovedet. Derfor skal du sørge for at optimere det, så godt du kan.

For eksempel betyder grafikken meget. Det skal være pænt at se på, men også overskueligt og nemt at læse. Herudover er det vigtigt, at du ikke skriver alle de ting, du nogensinde har haft noget med at gøre på. Du skal vælge de informationer, som du synes definerer dig bedst, og som er mest relevante for det arbejde, du ønsker at søge.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *