Murmaling og udendørs maling til facader

Trænger dit hus til en kærlig hånd, og vil du derfor gerne male? Så læs med her, hvor vi kigger nærmere på udendørs maling og hvordan, du får det absolut bedste resultat med dette.

Overvej diffusionsåben maling

Hvis du skal male din facade eller dine udendørs mure, er der en stor sandsynlighed for, at du bør vælge diffusionsåben maling. Med denne type maling giver du murene mulighed for at ånde. Dermed mindsker du risikoen for at få skader i murværket.

Diffusionsåben maling udmærker sig ved, at det giver fugt mulighed for at slippe ud igennem væggene, men ikke lader vand trænge ind. Når fugten kan slippe ud, risikerer du ikke, at den ophober sig i væggene. Gør den dét, kan du få frostskader, når det bliver rigtig koldt.

Diffusionsåben maling er således særligt relevant at kigge på, hvis du skal male facade, sokkel eller kælder. Alle steder, hvor murene udsættes for fugt både udefra og indefra, er det relevant at overveje denne type maling. Det giver et både flot og særdeles holdbart resultat.

Husk at rense murene, inden du maler

Inden du finder din murmaling frem og går i gang, skal du sørge for at forberede dig godt og grundigt. Det vil sige, at din mur eller facade skal renses. Er muren ikke fuldkommen ren og pæn, inden du går i gang, er der forsvindende lille sandsynlighed for, at du får et tilfredsstillende resultat.

Ud over at du får et pænere resultat ved at rense muren inden, du maler, får du også et mere holdbart resultat. Der er således flere gode grunde til, at du bør gøre noget ud af at rense dine mure eller din facade.

Når du renser dine mure, skal du være yderst opmærksom på murenes natur. Griber du projektet forkert an, kan du risikere, at du kommer til at påføre muren varige skader. Er du i tvivl om, hvordan du renser dine mure på den absolut mest skånsomme måde, kan du med fordel få professionel hjælp og rådgivning til det. På den måde er du sikker på, du ikke kommer til at gøre skade på murværket.

Brug en god grunder for et godt resultat

Når din mur er renset ned, er du næsten klar til at finde din udendørs maling frem og komme i sving. Inden du når så langt, er der dog ét sidste step, du skal igennem.

Inden du begynder at male, gør du nemlig klogt i at give dine mure en omgang grunder. Med grunder sikrer du dig, at din udendørs maling vedhæfter sig ordentligt. Vil du have et godt og holdbart resultat, bør du derfor også prioriterer en grunder i god kvalitet.

Man kan ikke komme uden om, at det er lidt af et projekt at male ens facade eller andre udendørs mure. Derfor kan du også lige så godt gøre det ordentligt i første omgang. Hvis du sørger for at rense væggen godt og give den en god grunder, har du et glimrende udgangspunkt. Så skal du blot finde din gode udendørsmaling frem, og så er dit hus i en fart så godt som nyt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *