Hvor stammer blæk egentlig fra? Bliv klogere her i artiklen

Hvor kommer blæk fra, og hvordan bliver det lavet? Det er de færreste mennesker, der i dag anvender blæk i forbindelse med håndskrivning, som var meget udbredt i gamle dage. Til gengæld bruger de fleste printere stadig blæk, og det gør de som jet ink. Er du også fascineret af blækkens historie, og hvordan printere er i stand til at anvende det, kan du heldigvis blive meget klogere på det her i artiklen. Her kan du nemlig få svar på alt, du skal vide om denne helt særlige slags væske, som det egentlig er de færreste mennesker, der kender noget til.

Blæk indeholder forskellige pigmenter

Blæk er en væske, der indeholder en lang række pigmenter. Det er disse pigmenter, der gør, at det er muligt for eksempel at farve en overflade såsom papir. Der er en lang række måder, hvorpå man kan overføre blæk, men de mest almindelige er eksempelvis ved at anvende en pensel, en pen eller en fyldepen. Den ældste type blæk kaldes for kønrøg, og den blev blandet med et bindemiddel. Oftest en gummiart og så vand. Denne helt særlige form for blæk er stort set identisk med det, man kender som en tusch i dag.

Tidligere anvendte man hyldebær og slåenbark

En ganske vigtig type blæk i vestlig historie er jerngallusblæk. Denne slags blæk var utrolig udbredt i særligt den sene middelalder, og den var kendt af romerne. Dog har det senere vist sig, at jerngallusblæk havde tendens til at ødelægge papiret efter noget tid, så det simpelthen smuldrede. Det må derfor siges ikke at have været en så optimal type blæk. Senere hen fremstillede man blæk af kampechetræ, ligesom man også har brugt både hyldebær og slåenbark.

Senere opfandt man usynligt blæk

År senere udviklede man primært blæk ud fra anilinfarvestoffer og berlinerblåt, men efter at fyldepennen blev opfundet, skete der virkelig noget indenfor dette felt. Fyldepennen resulterede nemlig i, at man pludselig fik brug for nogle helt nye typer blæk, der indeholdt opløste farver. På den måde kunne der nemlig ikke dannes bundfald, som stopper fyldepennen. Herefter opfandt man usynligt blæk, der udelukkende kan fremkaldes enten ved særlige kemikalier eller varme. Dette har ofte været anvendt i forbindelse med spionage. Det er saften af løg og citrusfrugter blandet med fortyndet svovlsyre og mælk, der resulterer i usynlig blæk – eller sympatetisk blæk, som det også kaldes.

Blæk stammer altså ikke fra blæksprutter

Der er således ingen tvivl om, at blæk har en helt særlig historie, som det faktisk er de færreste mennesker, der kender til. Du er forhåbentlig nu blevet meget klogere på, hvor blæk egentlig stammer fra, og hvad det er. Det kan du derfor have i tankerne, næste gang du skal printe noget ud på din printer derhjemme. Så selvom man ud fra navnet kan være tilbøjelig til at tro, at blæk stammer fra blæksprutter, er dette altså ikke sandt, og ingen blæksprutter er derfor kommet til skade ved, at du investerer i patroner til din printer. Du finder desuden et stort udvalg af patroner på Printerpatroner.dk, så du altid har de helt rette printerpatroner ved hånden.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *