Gør børneværelset unikt med ny vægmaling

Vil dit barn gerne have et nyt look til deres værelse? Det er helt forståeligt, hvis du ikke har lyst til at gå ud og købe tonsvis af nye møbler. Et nyt lag vægmaling kan faktisk gøre tricket. Væggenes farver skal ikke undervurderes, og det kan være, at det er netop det, som børneværelset mangler.

Det særlige ved et børneværelse

Et børneværelse skal opfylde barnets fantasi. Det er okay med fire hvide vægge som voksen, men som barn er det simpelthen for kedeligt. Barnet skal ikke tænke over fremtiden; alting skal handle om nuet, så de skal have lov til at være et barn og nyde deres barndom, som de lyster. Hvis det betyder, at I skal til at kigge på vægmaling hos maler-maling.dk, så vil slutresultatet bestemt være det værd. Smilet på dit barns læber vil være fantastisk.

Sjove figurer

Hvad kan man så male? Dit barn har garanteret sine egne ideer, hvis du spørger dem. Det kan være, at de har en yndlingssuperhelt, de gerne vil have op på væggen, eller et tema, som for eksempel havet, som de er vilde med. Selv hvis du ikke har de store kunstneriske evner, kan det stadig lade sig gøre. Du kan nemt selv lave et stencil til et billede, eller købe et online. Det behøver ikke at være svært; det kræver bare noget vægmaling, kreativitet og en smule tålmodighed, og så vil du have dannet minder for livet hos dit barn.

Enkle landskaber

Det kan også være, at dit barn ikke har bestemte ting på hjertet, men bare gerne vil have naturen med ind på værelset. Det kan være noget så simpelt, som tre grå bjerge med sne på toppen. Der behøver ikke at være skygger og lys på motivet, hvis det ikke er noget, du har lyst til at prøver kræfter med. Du kan gøre det til en hyggelig tradition med dit barn, hvis du for eksempel tilføjer noget nyt til landskabet hvert år. Det kan være, at der begynder at komme træer på bjerget, at solen begynder at skinne i baggrunden, og at en familie en dag er startet på at bestige bjerget. Det er hyggeligt, det er personligt, og det er ikke så svært, som man måske kunne forestille sig.

Fine farver

Det er også okay, hvis du ikke har lyst til at begive dig ud i hele kunstværker. Vægge med farvet vægmaling er også helt i orden, og de giver stadig en masse til værelset. Måske har du et barn, der er vild med prinsesser; så kan en babylyserød kulør være helt perfekt. I kan også altid vælge kun at male én væg eller to, hvis nu du er bange for, at det skulle blive for meget.

Gode minder

Du kan tro, at dit barn vil sidde mange år efter, og tænke på den gang de malede deres værelse sammen med deres forælder. De vil kunne huske de sjove figurer, de fine farver og de gode hyggestunder, som blev skabt af vægmalingen. Gør børneværelset særligt, og gør minderne specielle.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *