Sådan kickstarter du din køkkenhave

Er man så heldig at have en have tilknyttet sin bolig, er der rigtig mange danskere, der vælger at dyrke deres egne køkkenhaver. Det er der en lang række gode grunde til, da man kan få rigtig meget ud af en køkkenhave. Det er dog afgørende, at man kender sin jord, og at man ved lige præcis, hvordan jorden skal både forberedes og behandles – ellers vil man med garanti ikke få held med at have en køkkenhave. Det kan du heldigvis blive klogere på her i artiklen, hvor du vil få gode råd til, hvordan du kickstarter din køkkenhave.

Den sandblandede muldjord er at foretrække

Har man en køkkenhave, ønsker man uden tvivl en jord, der er fin, løs og muldet, og som både indeholder sand og ler. Denne type jord kaldes for sandblandet muldjord, og det er altså den gode jord i en køkkenhave. Er du så heldig at have denne, skal du blot sørge for at vedligeholde den, og det kan du gøre ved at tilføje kompost, og herudover skal du desuden huske at dyrke efterafgrøder og bruge jorddække.

Undgå jord med overvægt af sand eller ler

Er du mindre heldig, vil jorden have en overvægt af enten sand eller ler, eller det kan være, at jorden er fuld af ukrudt. Dette er bestemt ikke noget, man som haveejer bør foretrække. Det kan også være, at jorden er meget våd, har en lav pH-værdi eller indeholder traktose. Hvis jorden har en overvægt af sand, er det vigtigt, at du tilføjer en hel masse kompost. Du kan også vælge at dyrke planter, da disse tilfører organisk materiale til jorden, hvilket er rigtig godt.

Hvad gør man ved jord fuld af ler?

Forholder det sig i stedet sådan, at jorden er fuld af ler, kan du forbedre denne ved at tilføje kompost, eller du kan vælge at dyrke grønafgrøder. Der er tilmed mange, der vælger at tilføre grus til jorden, men du vil uden tvivl opnå et mere effektivt resultat ved at anvende kompost. Ønsker du at vide mere om jord til dit højbed derhjemme? Lær mere fra denne store guide om jord til højbedet.

Gennemgrav arealet, hvis det er fyldt med ukrudt

Hvis jorden er fyldt med ukrudt, der har været der i flere år, kræver det uden tvivl en indsats fra din side. Du kan her vælge at overdække ukrudtet ved hjælp af sort plastik, eller du kan gå i gang med at gennemgrave hele arealet for herefter at fjerne samtlige rødder, du finder. Men hvad så hvis din jord er våd? Er det tilfældet, bør du overveje at få jorden drænet, og hvis jorden indeholder traktose, kan du løsne dette ved hjælp af grubning.

Det gør du ved en sur jord med lav pH-værdi

Endelig er der mange haveejere, der har en sur jord på grund af en lav pH-værdi. Denne kan du hæve ved at tilføje eksempelvis kalk. Du bør dog her være meget påpasselig, da det er meget svært at sænke en pH-værdi igen, såfremt du kommer til at tilføre for meget kalk. Ved at benytte dig af ovenstående råd bør du kunne kickstarte din køkkenhave og gøre den helt klar til sommeren.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *