Hvornår har man brug for en landinspektør?

Arbejdet som landinspektør er særdeles alsidigt. Man har måske set de en landinspektør stå og måde noget i gågaden, på markvejen eller ved vandet, men hvad er deres opgave egentlig? Den faggruppe af mennesker har et særdeles vigtigt job i samfundet, og man kan ofte som både privatperson og offentlig myndighed få brug for deres kyndige hjælp.

Her får du en gennemgang af landinspektøren arbejdsfelt, og hvornår du selv kan få brug for at tage kontakt til en professionel landinspektør.

Hvad måler de egentlig?

En landinspektør er ekspert i brugen af diverse måleinstrumenter. Landinspektørens mere praktiske del af hverdagen er at måle arealer, afstande og alt derimellem. En landinspektør vil ofte blive set i gadebilledet med et apparat til opmåling eller en drone. Disse opmålinger bruges derefter til at udfærdige forskellige kort og vurderinger af arealer, jord eller afstande.

Skal du for eksempel i gang med et byggeprojekt, hvor du er i tvivl om hvor tæt du må bygge på naboens grund, så kan en landinspektør hjælpe dig med vejledning indenfor den gældende lovgivning samt opmåling af afstanden og vurdering af rammerne for byggeprojektet.

Derudover kan en landinspektør også rådgive om landbrugsloven og hvad man som landmand må og ikke må med sin jord.

Kontakt en landinspektør hvis du skal i gang med at bygge, fordele din jord eller hvis du har spørgsmål vedrørende lokalplanen for dit nærområde. Deres viden er bred, og de har brugbare kompetencer indenfor både det praktiske og det faglige felt.

Landinspektøren i det offentlige rum

En landinspektør hjælper ikke blot til i den private sektor. Deres fagområde dækker nemlig også over offentlige anliggender i forbindelse med f.eks. infrastruktur, kloakker eller dræningssystemer.

Skal der omlægges veje eller lægges nye kloaksystemer i byen eller på landet, så vil landsinspektørenes kompetencer også blive nødvendige. Her vil de for eksempel optage målinger der kan vise hvor det er hensigtsmæssigt at anlægge kloakeringen, og hvor det kan have ødelæggende effekter på omgivelserne.

Det er også landinspektøren der hjælper kommuner og regioner med at opsætte lokalplaner. Her har de en uvurderlig ekspertise indenfor miljøvurdering, spildvand, udstykning og meget mere.

En landinspektør kan derfor have et tæt arbejde med offentlige myndigheder såsom Vejdirektoratet, Naturstyrelsen og Banestyrelsen.

Uddannelsen bag erhvervet

For at blive landinspektør kræver det en 3-årig uddannelse, hvor du skal igennem en bred vifte af fagområder.

Du skal bl.a. igennem fag som matematik, teknik, geografi og jura. Dernæst skal du arbejde med kortlægning, fysisk planlægning og opmåling.

Faget indeholder således både mere praktiske elementer i form af opmåling, men også i høj grad juridiske opgaver og opgaver i forbindelse med udfærdigelse af fagrelevante dokumenter.

En landinspektør kan netop derfor varetage et hav af opgaver og er god at have med på råd i en lang række tilfælde, hvor man som enten privatperson eller offentlig myndighed har brug for en mand i felten såvel som en erfaren person bag planlægningen.

Selvom at landinspektørens faktiske opgaver ikke er kendt er alle, så har de faktisk en helt afgørende rolle i samfundets konstante udvikling.