Østerild Kro
100 års jubilæum




Ivan Lynnerup i festsal nummer 2.

Kroen kom sammen med jernbanen for 100 år siden. Jernbanen mellem Thisted og Fjerritslev er for længst lukket, men Østerild Kro har aldrig haft det bedre end her i jubilæumsåret. Den 29. august holder kroen en stor jubilæumsfest med tag-selv kaffebord til 48 øre pr. kuvert - og om aftenen er der stor grillfest i haven med afsluttende festfyrværkeri. Det bliver afslutningen på en sommer med masser af aktivitet på kroen. Siden Joan og Ivan Lynnerup overtog kroen for 4 år siden har gæsterne for alvor fået øjnene op for den gamle kro.

En middag i den hyggelige restaurant, bryllup, fødselsdage og andre sammenkomster i festlokalerne, gæster på kroferie - mange af dem har besøgt kroen flere gange - det er nemlig et sted, man kommer igen. - De kommer på grund af de hyggelige lokaler, det gæstfrie personale - og så den gode mad fra kroens køkken ikke mindst - efterhånden er der ingen stille tid på kroen, der også leverer mad ud af huset.

Østerild Kro er et oplagt mål for udflugten og et dejligt sted at holde kroferie midt i Thys dejlige natur - stedet, hvor man skal give sig god tid og nyder en kulinarisk oplevelse ud over det almindelige.

/TS

     

Denne side er en del af Thyweb.dk. Se startsiden. Henvendelser bedes rettet til
Thymedie.dk. Se hjemmesiden . Mail her eller ring til 97 95 62 72.