Boddum-Ydby Skytteforening`s 
75 år`s jubilæum.
I anledning af foreningens forestående 75. års jubilæum og som ældste medlem, skal jeg på opfordring prøve at nedskrive nogle erindringer og notater fra protokollen. I 1921 var jeg med ved Amtsstævnet i Fredericia, da lå skydebanen i Boddum Hoel (Hule), men fra den tid findes ikke protokoller, den ældste er fra 1934, fra den tid til nu hermed foreningens virke i grove træk.
Boddum 1979
Kr. Røjkjær. f. 1897.
|
19-11-1934 |
Formand: Marius Pedersen. |
| 14-12-1935 | Formand: Emil Bakgaard. Bestyrelsesmøde: Det vedtages at holde juletræ sammen med afholdsforeningen adgang 50 øre for voksne, børn gratis og foreningen yder 25 øre til kaffe. |
| 19-05-1937 | Generalforsamling: Det vedtages at skyde hver anden søndag formiddag oghver anden lørdag aften, Molsgård Larsen markerer for 2,50 kr hver gang. |
| 19-10-1940 | Generalforsamling: Til formand valgtes Marius Grønkjær, Emil nægtede bestemt at tage mod genvalg. |
| 06-06-1942 |
Generalforsamling:
Det bestemtes at punkt 1 i foreningens lov ændres således: Kredsen hedder Ydby skytteforening. Dens formål er gennem sin virksomhed at skabe en vågen, sund, Dansk ungdom til styrkelse af fædrelandskærligheden, og forsvarsviljen i folket.
|
| 15-04-1943 | Generalforsamling: Formanden Marius Grønkjær oplyste, at der var lejet en bane ude på Draget, der var misfornøjelse med, at skydningen havde ligget stille. Gik så over til valg af formand, der var foreslået Kristian Mosing og Emil Bakgaard, men ingen af dem ville tage imod, ingen af dem ville udtale sig hvorfor, man enedes så om, at indkalde ekstra generalforsamling den 20-04, og der valgtes så Marius Grønkjær. |
| 08-04-1943 | Generalforsamling: Skydebanen på Draget blev ikke lavet på grund af besættelsen. Det vedtages at prøve at leje en bane i Dover skov. |
| 11-08-1946 | Indvielsen af den nye bane fandt sted i strålende solskin, formanden Emil Bakgaard bød alle indbudte gæster velkommen. Sognerådsformand Sigurd Yde og Emil indviede banen med de to første skud. Emil fik det ordnet så Yde fik en forbier. Sognerådet, bestyrelsen for Dover skov samt Amtsbestyrelsen var derefter til frokost i Brændgaard. |
| 16-04-1947 |
Bestyrelsesmøde:
Det vedtages at købe Bager Hoves tørveskur til skydehus for 350 kr.
|
| 17-11-1952 | Generalforsamling: Slagter Poulsen valgtes til formand |
| 25-11-1954 |
Generalforsamling:
Slagter Poulsen nedlagde sit mandat og formand blev Jens Hoelgaard, det oplystes der var alt for ringe tilslutning til sommerskydningen.
|
| 23-05-1955 |
Ekstra generalforsamling:
Det vedtages, at Boddum skytteforening og Ydby skytteforening går sammen. Foreningens navn bliver herefter Boddum-Ydby skytteforening.
|
| 25-11-1957 |
Generalforsamling:
Emil Bakgaard blev valgt til formand, da Jens Hoelgaard er bortrejst, blandt andet oplystes, at foreningen deltog ved Amtsskydningen og blev placeret som nr. 2, på begge baner. A.C. Poulsen skød 196 p. og fik Amtsvandrepokalen.
|
| 08-11-1960 |
Generalforsamling:
Formanden A.C. Poulsen aflagde beretning, året var gået stille og rolig uden en eneste præmieskydning, deltagelsen til Amtsskydningen var dårlig, dog fik A.C. Poulsen og Kr. Røjkjær riffelplader.
|
| 21-11-1961 |
Generalforsamling:
Formanden Dyrlæge Jørgensen afgav beretning, der var blandt andet afholdt præmieskydning i Dover skov. Skydningen foregik fra kl. 9.00-18.00. Med afgivelse af 800 skud på 200 m. og 650 skud på 50 m. Vi deltog i Amtsskydningen med enkelte skytter. Resultatet var dårligt, dog fik Slagter Poulsen præmie. På 50 m. har der været ret god tilslutning, idet der er afgivet 4050 skud mod 570 sidste sommer. På 200 m. er afgivet 8004 skud mod 775 i 1960. Dyrlæge Jørgensen frabad sig genvalg, i stedet valgtes Kr. Røjkjær.
|
| 13-11-1962 |
Generalforsamling:
Formanden omtalte den gode tilslutning til vinterskydningen der er afgivet 2460 skud der imod gik sommerskydningen dårlig med kun 610 skud på 200 m. og 450 på 50 m.
|
| 13-11-1963 |
Generalforsamling:
Formanden afgav en kort beretning og meddelte, at han ikke ønskede genvalg. Foreningen er nede i en bølgedal, de ældre skytter svigter, vi mangler en dygtig formand, Emil Bakgaard blev valgt.
|
| 23-01-1964 |
Bestyrelsesmøde:
Formanden gjorde opmærksom på, at det i år er 60 år siden foreningen blev stiftet, og at vi derfor bør holde jubilæumsfest, det vedtages at holde festen den. 7. marts med fælles kaffebord kl. 7. Festtalen holdes af formanden for de Danske skytte og gymnastikforeninger og så muligvis underholdning af den Gyldenblonde eller Karl Nielsen, og at få Hans Bakgaard til at skrive en sang til dagens anledning.
|
| ?? | Døde Emil Bakgaard pludselig, bestyrelsen fulgte ham til graven med fanen. |
| 14-04-1966 |
Generalforsamling:
Ingen formand ingen beretning. Knud Moth valgtes enstemmigt til formand. Regnskabet viste en kassebeholdning på 48 kr. 19 øre en bankbeholdning på 385 kr.
|
| 14-05-1968 | Bestyrelsesmøde: Det vedtages foreningen søger et lån på 1000 kr. til driftskapital. Det oplystes at Viggo J. Vestergaard har skænket foreningen 100 kr. |
| 24-03-1970 | Bestyrelsesmøde: Formanden ordrede hele Bestyrelsen til at møde på banen og gøre den klar til skydningen. Ved Thisted Amts generalforsamling blev Vandrepokalen overrakt Knud Moth for stor ihærdig indsats for foreningen |
| 09-10-1972 |
Bestyrelsesmøde: Den sædvanlige afslutningsfest blev fastlagt til den 24-11, 23 kr. pr. kuvert. Formanden glædede sig over et godt år for ungskytterne, der er afgivet 7000 skud på 50 m. og 2000 på 200 m. Kr. Røjkjær blev æres- medlem.
|
| 13-09-1974 |
Bestyrelsesmøde:
Formanden berettede, at skydeudvalget har bevilget foreningen et tilskud på 8000 kr. til modernisering af banerne og skydehuset, samt et lån på 3000 kr. Lånet afdrages i 3 terminer sidste afdrag 11-06-1978.
|
| 31-01-1975 |
Bestyrelsesmøde:
Det blev bestemt at begynde bygningen af det nye skydehus med frivillig arbejdskraft den 08-02 kl. 9.00.
|
| 29-07-1975 |
Bestyrelsesmøde:
Det blev aftalt at få skydehuset færdigt hurtigst muligt og få det godkendt af politimesteren, så tilskuddet kan tages hjem.
|
| 10-02-1976 | Generalforsamling: Formanden takkede for den store indsats ved bygningen af det nye skydehus. Skydeudvalget har bevilget et rentefrit lån på 2000 kr. og et tilskud på 8000 kr. samt et ekstra tilskud på 1390 kr. formanden fremhævede at det var gået ualmindeligt godt. De unge skytter har rejst til mange stævner og har opnået fine resultater, til ære for foreningen. Veteran vandrepokalen vandtes for 3. år i træk, og blev ejendom, men skænkes atter til foreningen. |
|
04-03-1979 |
Holdt foreningen 75. års jubilæum på Ydby kro. Menuen bestod af moseand. Der var mødt ca. 100 mennesker, der iblandt var Sigurd Yde, Hilligsø, Knudsen Pedersen, Peter Mouritzen, Arne Hyttel med damer som indbudte gæster. Formanden Knud Moth bød velkommen, og formanden for de Danske skytte og gymnastikforeninger holdt festtalen. Peter Mouritzen takkede bestyrelsen for det nye skydehus og takkede forøvrig alle, som har gjort et stykke arbejde for skyttesagen, også de øvrige indbudte gæster talte for skyttesagen og havde kun rosende ord til foreningen. Anders Jørgensen hyldes som Nordisk mesterskytte. Foreningens nye fane indvies, Første søm. Festen sluttede med dans.
|