|
Af: Veronica Andersen
Torsdag d. 18. marts 2010 kl. 9:26
Der var dømt total udsolgt til aftenens show med søstrene Skaarup i Snedsted hallen. Godt og vel 700 mennesker mødte op for at nyde aftenens begivenhed, hvor Anne Grethe og Susanne sammen med sine døtre havde stablet et brag af et show sammen.
Døtrene Jannie og Amanda bød på smagsoplevelser for det unge publikum. Her var alt til enhver pige. Mange farver, lak og læder, bare fødder og frække frisurer. Underholdningen i pausen stod Jakob Svejstrup og Michael Zeek for. Michael kender vi fra dette års X-faktor, og han gjorde mange unge piger glade ved at troppe op på Søstrene Skaarups scene. Jakob Svejstrup kender vi fra Melodi Grand Prix, hvor han vandt danskernes hjerter med sangen " Jeg tænder på dig", og den sang var der vist nogle, der kendte alt for godt.
Publikum havde mulighed for at vinde flotte gevinster på deres indgangsbilletter, og det var der så en del der havde stor glæde af. Numrene trak Jannie og Amanda ud, og så var der ellers bukser, kjoler, gavekort, bluser osv. til glade tilskuere.
Konferencier denne aften var Henning Mayann og Erik Møller. Efter underholdningen var det tid til
Søstrene Skaarup at vise, hvad de syntes, var forårets nye hits. Også her var der masser at nyde. Foråret byder på skønne kulører, løse outfits, og en masse læder. CCDK, Ze-Ze, Fransa og Marc Lauge er kun nogle få mærker på programmet.
Var du en af de uheldige som endte uden billet, og mangler du inspiration? Vil du handle et sted med professionel og behagelig service? Så smut en tur forbi Søstrene Skaarup i Snedsted. Jeg er sikker på de kan finde det helt rigtige til dig også.
Del på Facebook
|