Oldboyslandsholdet i Hurup
De gamle drenge kan stadigvæk


Marc Rieper – AGF´eren der via Brøndby og engelske West Ham fik sin storhedstid i katolikkernes klub Celtic i Glasgow


Jan Rindom var uheldig at stå på mål samtidig med Peter Schmeichel og Lars Høegh. Det blev derfor ikke til optræden i den røde/hvide dragt. Casper  fra Hurup ved dog hvem han ville sætte på mål, hvis det var ham – han fra meget begejstret for den tidligere Ikast og Lyngby-målmand, der stod en blændende kamp i Hurup, skønt det er over et halvt år siden han spillede sidst. Jan Rindom er dag målmandstræner i FC Midtjylland, hvor han er træner for en af Danmarks bedste målmænd Peter Skov Jensen.


Kampen var også en stor oplevelse for Hurup-spillerne – der gjorde god modstand. Her hviler Lars Henriksen og Michael Bjarking ud efter kampen. Hurup ligger midt i serie 2.

 Tusinder af danske fodbolddrenge ville gerne have været i Jonas´s sted. Den 8- årige fodboldpurk fra Hurup Idrætsforening havde den ære at følges med selveste Brian Laudrup ind på banen, da Oldboys-landsholdet var med til at fejre 100-års jubilæet med en kamp mod det lokale serie 2- hold forstærket med Claus Bech Jørgensen fra Bradford, Brian Gundersborg fra Thisted og Tom Klausen fra Koldby/Hørdum.

Brian Laudrup var både anfører og den store stjerne på landsholdet, der til stor ærgrelse for mange fodboldelskere fik afbud fra Brians bror Michael. Brøndby-træneren var blevet skadet i en oldboyskamp for Lyngby .HIF-formanden Alfred Haaning. Følger entreen på banen.

Mellem 1500 og 1600 betalende tilskuere plus hjælpere fik den store fornøjelse første gang at se et officielt landshold gæste Thy – Gode kræfter arbejder på, at der snart bliver en næste gang, når Koldby-Hørdum IF  år fylder 100 år i 2004-
 En landskamp for et af DBU´s landshold hos ungdommen kunne blive et festligt indslag.

 

Flemming Poulsen –Europamesteren der kneb en tåre på sejrsskamlen hin sommerdag i 1992 – var højt placeret på autografjægernes hitliste. Flemming Poulsen - der var en af Europas bedste frontløbere i sin tid hos den tyske storklub Borussia Dortmund – blev ”reddet” til kampen i sidste øjeblik – Poulsen er stadig aktiv på lidt lavere plan hos Brabrand i Danmarkserien.


Morsø-Garden spillede op til det festlige fodboldslag.


Oldboys-landsholdet vandt 4-1 over Hurup i en meget fair-spillet kamp med kun to frispark. Det er kun ganske få år siden, spillerne optrådte både på landsholdet og hos nogle af Europas bedste klubhold.

Brabrand med den tidligere AGF´er Lars Lundquist som træner skulle dagen efter ud i en afgørende kamp om oprykning til 2. division på udebane mod det andet tophold Varde. Brabrand-træneren var ikke helt tilfreds med Poulsens optræden i Hurup, men Brabrand fik 0-0 i Varde – og med et forspring på 8 point før de sidste 4 kampe ligner det en sikker oprykning til klubben fra Århus-forstaden.
 

Michael Mio Nielsen – mest kendt for sin tid i FCK er en af de spillere, der før ganske nylig har sagt farvel til spillerkarrieren i Superligaen.


Hjemmeholdets stjerne var importeret fra England. For nogle år siden tog Horsens-spilleren Claus Bech Jørgensen med fortid i Resen-Humlum fodboldstøvlerne på nakken og søgte på egen hånd lykken i England. Det blev til nogle gode år og masser af mål i Bournemouth i den tredjebedste række i England.

Bradford i 1. division fik øje ham – og målscoringen fortsatte, men nu har den betrængte klub ikke råd til danskeren længere. Norwich har været nævnt, men økonomien i den næstbedste række i England er ikke god og  i Premier Leaque skal man være heldig for at komme på tale.
 
Michael Schäfer – Lyngby-spilleren der fortsatte som træner i Lyngby, FCK og Fremad Amager


Hvor går den kontraktløse målscorer så hen – Jo ! Mr. HIF – Graves Jensen kan da godt finde plads til ham på serie-2 holdet i Hurup – men økonomien kan godt komme i vejen for den kontrakt, selv om foreningen tjente en lille skilling på kampen mod koryfæerne.

Vi bed da også mærke i Claus Bech Jørgensen fik sig en god snak med Jan Rindom fra FC Midtjylland.. Det kunne også være en mulighed, hvis det ikke lykkes at finde noget i England.

 


Martin tager en snak med Mogens Kreutzfeldt – det er rart nok lige at lære ham at kende, hvis man selv skulle på landsholdet en dag.

Landsholdslægen - Mogens Kreutzfeldt

Vi kender den sympatiske læge fra de store kampe, hvor det er ham, der skal gøre  de skadede spillere klar til de store kampe sammen med fysioterapeuterne .- Mogens Kreutzfeldt. Aktuelt lover landsholdslægen Jan Michaelsen fra græske Panathanaikos klar til den vigtige kamp mod Norge

Kreutzfeldt startede sit arbejde med landsholdet i 1983 – sammen med en daværende læge Rasmus Bach Andersen – først med ungdomsholdene og med henblik på at overtage efter Rasmus Bach, når denne trådte tilbage engang. – Tragiske omstændigheder gjorde ham til cheflæge før beregnet. Under en kamp i Bulgarien faldt Rasmus Bach om og døde næste dag med Kreutzfeldt ved sin side.

Mange dage om året er landsholdslægen på rejse. - - Jeg har et pragtfuldt job – midt i nogle af de største sportsbegivenheder. OL i Sydney var en af de helt store som en af de to  læger  i den danske lejr Når han holder fri fra fodbolden driver han sammen med Eilif Larsen en privatklinik i Brøndby, hvor mange af patienterne er skadede sportsfolk, men også hofteoperationer foretages de r mange af på klinikken.

Mogens Kreutzfeldt er meget begejstret for modtagelsen og arrangementet i Hurup – Egnen heroppe er pragtfuldt og det var en dejlig kamp. Turene med Old-Boys landsholdet er pragtfulde – Vi kender hinanden  og truppen har det godt sammen. Der er ikke det pres som i de rigtige landskampe, hvor pressen følger det hele tæt. Arbejdet omkring de forskellige landshold er ikke bare lægejob – alle arbejder med for at hjælpe spillerne med at modstå det store pres.

Hvis en af spillerne på Old Boys landsholdet bliver skadet i en kamp ? – Så får vi bare Mogens til at ringe efter en læge, siger spillerne – Masser af hyggeligt gas må man også lægge øre til som landsholdslæge.

Vi kan i den forbindelse også afkræfte, at det er Mogens Kreutzfeldt, der har skrevet ”Reseppten”
 

”Holdsætteren” Simon Rasmussen

Marc Rieper. Jes Høeg og Michael Schäfer på vej i omklædningsrummet efter opvarmningen. Det er herren til venstre, Simon Rasmussen, der er skyld i, at de spiller i Hurup – E-mailene har glødet mellem Hurup og DBU-borgen i Brøndby –Kommer Brian og Michael ? Hvad med Flemming Poulsen ? Altmuligmanden på landsholdet Simon Rasmusen har også haft papirarbejdet med kampen Hurup. Det er en af hans opgaver i DBU –regi

 Træneren - Allan Michaelsen
De var sammen med til at fejre store triumfer for B1903 som de blev danske mestre. med Old Boys landsholdets træner Allan Michaelsen er igen forenet med sin gamle klubkammerat Chr. Andersen i Farum. Allan Michaelsen er assistenttræner for Farums superligahold og har ansvaret for talentudviklingen i klubben.

Mens pressen har tordnet mod politikere og transaktioner i klubben har de to og spillerne koncentreret sig om at spille fodbold – de har de gjort så godt, at Farum ligger på tredjepladsen i Superligaen efter storklubberne FCK og Brønby. Mens Assistentræneren er i Hurup er mobiltelefonen et godt redskab – de sidste detaljer før søndagens hjemmekamp mod Esbjerg skal på plads – Hvem må de bruge på danmarksserien ?

Allan Michaelsen må i dag finde sig i at være far til landsholdsspilleren Jan Michaelsen – det gør han nu med glæde, for hvem er ikke stolt af at være far til en landsholdsspiller – Allan har da også lidt af æren. Han havde nemlig knægten som ungdomsspiller, mens de boede i Svendborg. Det er Jans eget valg, at det blev fodbolden – Jeg har aldrig pacet ham eller stået og råbt og skreget udenfor banen – den slags kan jeg ikke fordrage.

Efter B1903 gik turen til udlandet – Franske Nantes, tyske Eintracht Braunschweig og italienske Como havde fornøjelse af københavneren. Efter udlandet blev det dog på Fyn, familien slog sig ned. Det blev til gode år som træner i Svendborg, B1909 og Vejle inden makkerskabet med Chr. Andersen blev genoptaget i trænerrollen.

Formen holdes stadig ved lige i B 1903, hvor mange af de mange spillere er flittige til at kigge ind i klubben, der gik sammen med KB i  overbygningen FCK. Som vist alle kan regne er Hurup IF og B1903 på samme alder.

I den anden ende af e-mailene sad Hurups Leo Bjørnskov, der efter måneders arbejde med den store kamp fredag kunne ånde lettet op efter veludført arrangement. De øvrige i arrangemnetsudvalget fra HIF var Mads Svaneborg, Kennert Sohn Thomsen, Kjeld Søndergaard og Kristian Borggaard.

Old-boys landsholdet får hele tiden nye spillere i truppen – en af dem der efterhånden har kvalifikationerne i orden er en gammel Manchester United målmand. Han kan sikkert også trække et par tilskuere. Hurup var heldig. Holdet spiller kun tre-fire opvisningskampe om året – dertil kommer de officielle mod de gamle berømtheder fra Italien, Spanien og Holland.
 

Teknisk chef Sepp Piontek
Tyskeren der satte skik på dansk fodbold

Sepp Piontek blev mødt med kraftig kritik, da han før kampen gav 150 tilhørere en pep-talk på Sydthy uddannelsescenter. Kritikken kom fra Sydthys borgmester Arne Hyldahl, der i sin egenskab som formand for centret bød velkommen

-         Jeres talentspejdere var for dårlige, mens du var træner. Hvorfor lagde i ikke vejen om ad Snedsted, hvor jeg spillede –

-         Det gjorde vi skam også, svarede Piontek. Når du aldrig kom i betragtning var det på grund af din livsførelse. Så fornøjeligt startede mødet med tyskeren, der startede glansperioden for dansk fodbold. Et møde hvor Sepp Piontek kun holdt en enkelt pause på en tiendelsekund -for at trække vejret.

Historien om Piontek er også spørgsmålet – Hvad fa-------- laver en systematiseret tysker på Haiti, hvor woodoo og piger på jagt efter synderen til deres graviditet afbrød træningen, hvis ikke diktatoren Papa Doc blandede sig. ? Måske for at give træneren lommepenge med til den næste udekamp – nytrykte i paladset kælder. Måske ligger årsagen til dansk fodbolds succes på Haiti – tiden på øen i det Caraibiske Hav, gjorde overgangen til Danmark mindre chokerende-

Sepp Piontek en knaldhård tysk back fra Werder Bremen, hvor han spillede sammen med John Danielsen og Ole Bjørnemose  og fra sin position var direkte modstander for en Ulrik le´Fevre i Mönchen Gladbach. Piontek overtog senere trænerrollen i klubben og hentede som sådan Per Røntved til Bremen.

Trænerrollen i tysk fodbold er kæft,.trit og retning. Trænerrollen i Danmark er lidt anderledes. Hvor skal vi spise, hvor skal vi bo, hvor skal vi i byen ?, -var nogle af de første spørgsmål Sepp mødte som landstræner fra sine spillere – Hvor er kampen, hvorfor tænker I ikke på kampen – det er vigtigste, tordnede den nye træner – Gennem sin spillerkarriere havde Piontek mødt fremragende danske spillere i Europas bedste klubber, men landsholdet havde altid vundet de ubetydelige og tabt de vigtige kampe. Landsholdet havde aldrig været med til hverken en slutrunde om EM eller VM.

-         Forklaringen . Det hjælper ikke at have stjerner, der spiller for sig selv for at for få gode overskrifter. Samarbejde – spillet for holdet, fleksibiliteten og viljen til at gøre en indsats giver et godt hold.

I får to kampe – Viser I ingenting, er det ud, var den klare besked- så må jeg finde nogle andre spillerere. Det lykkedes Piontek at skabe et hold af de mange individualister – Elkjær, Arnesen, Lerby og Laudrup – de fik lov til at blive. De der ikke viste noget blev erstattet af nye – Jens Jørgen Bertelsen fra Esbjerg var en af  dem.Den gudsbenådede fighter stjal sjældent overskrifterne, men hans betydning for holdet blev enorm – Man kan ikke have to spillere til hver plads under en kamp. Spillere der kan spille alle pladser som Morten Olsen, Klaus Berggren er vigtige. De er fleksible og vinder kampe, når der er mest brug for det. En lille mand fra Vejle med store egenskaber som både spiller og menneske – Allan Simonsen – hører også til dem Piontek fremhæver.

Med megen humor, men med alvor bag fortalte Sepp Piontek om mødet mellem den systematiske tysker og de hyggelige danskere. Et møde, der ofte har givet hovedrysten af det seppske hoved. Men resultaterne kom, Danmark fik et landshold, vi var stolte af. 6-0 til Tjekkoslovakiet og Ungarn var et overstået kapitel. Nu er det blevet en undtagelse og kæmpeskuffelse, hvis vi ikke er med, når de store turneringer finder sted. Og tyskeren har lært at hygge sig. Han er i hvert fald blevet her.

/TS

(Maj 2003)