Lars Kristensen
– Den ”irske” spillemand

Der er milevidt fra Hundborg i Thy til Irland – og så alligevel. Her midt på en grøn ø i haven sidder violinisten og spillemanden Lars Kristensen og spiller de irske melodier, der har hovedrollen i hans liv  som professionel musiker.

Efter mange år som lærer ved musikskolerne i Skive og Nykøbing har han valgt at blive musiker på fuld tid. Han optræder både som solist og i samarbejde med andre musikere, blandt andet den i Irland bosiddende Sean Whelan. Det samarbejde skulle publikum have oplevet i Ræhr og Nykøbing, men Sean Whelan kan ikke komme til Danmark i denne omgang så den oplevelse må vente lidt endnu. Til gengæld kan publikum på kursuscentret Duegården på Mors opleve samspillet med de irske harmonika virtuos Ritchie Sinnott fra Wexford i Sydirland den 16. november. Den 21. november spiller de 2 sammen igen til en irsk aften på Ræhr Friskole.

Ved Kulturekspresugen i Sydthy kan man opleve de dejlige irske toner to gange. Ved ferniseringen den 12. oktober i Hurup og til den irske aften i Hørdum fredag den 18. oktober, hvor ikke bare musikken er irsk. Det er øllet og maden også. 


Blandt publikum sad Topper fra Sand på Gulvet. Han lavede denne tegning med Anker Buch og Lars Kristensen i midten. Tegningen blev senere til et maleri. Begge hænger i hjemmet på Vorupørvej i Hundborg.


Det var Lars Kristensens juvel – violinen fra 1815, de hentydede til – Men den skal nu hjælpes på vej, forsikrer den danske violinst med de irske toner i årerne


Violinen fra 1815 kommer ikke udendørs sådan bare fordi, der kommer en fotograf forbi. Derfor må denne violin  - købt af en ungarsk violinist, der spillede sin sidste koncert på en Danmarks-turné, agere ”model” Han havde så mange derhjemme. En god gedigen violin, men den spiller ikke af sig selv, som den fra 1815.

Lars Kristensen har de sidste to år boet i Thy. Det Thy, hvor han også voksede op. Lars er telefonmandens søn fra Hurup ( Georg Kristensen). Her flirtede han som andre unge mennesker med forskellige musikarter, indtil et møde bestemte den videre skæbne eller karriere. Det var spillemanden Henry Mark fra Mors. Den 18-årige Lars blev vildt betaget af den gamle spillemands evner på violinen.

Hjemme i Hurup havde Bedstefaderen en violin, der kun var vægpynt. Den blev pillet ned og Lars gik i gang hjemme på værelset. ”Den toppede Høne” måtte holde for indtil kl. 4 om morgenen. – Da lød den så nogenlunde. 4- 5  andre melodier kom til i løbet af de næste uger. – Den nye ”violinvirtuos” måtte videre. En annonce blev sat i avisen – Spillemand søger medspillere. – Den 6 år ældre Bjørn Søndergaard reflekterede på annoncen i den tro, at han skulle møde en gammel garvet herre i branchen, der kunne lære ham noget. Sådan var det ikke, men til alt held kunne de begge de samme 5-6 melodier. Der blev handlet hurtigt. Efter et par timers intens sammenspil var repertoiret kommet op 7-8 melodier og var de klar til at blive spillet for en større lytterskare. Med violinerne under armen troppede det nydannede band op på det lokale værtshus Klods Hans. Det blev en ganske god aften med et par bajere som honorar. Det blev til et mangeårigt sambejde mellem de to. Bjørn Søndergaard er alias den kendte billedkunster fra Vorupør.

For Lars Kristensen blev det til mange år med spillemandsmusikken. Ewald Thomsen og spillemandstraditionen i Hogager var en inspirationskilde. Lars Kristensen spillede selv med i de to kendte orkestre Nilars Band og Rumlekvadrillen. I sidstnævnte sammen med Jens Ganer Pedersen, Søren Lindgren Christensen, og en vis Johnny Madsen.

Lars, Jens og Søren med  Steen Folmer Jensen og verdensberømte Anker Buch indspillede her i maj måned en CD på 100-års dagen for spillemanden Niels Toft. Optagelsen med Niels Tofts musik foregik i det Det ottekantede Forsamlingshus på Mors.
 
Samme  Topper har Lars Kristensen indspillet ” Bedstefars snaps”  sammen med, en plade med spillemandsmusik for to violiner, gamle og nye stykker i et godt blandingsforhold

Når man spiller spillemandsmusik, spiller man oftest i lokaler, hvor der fest og dans. Meget fornøjeligt. På det sidste har Lars Kristensen dog fundet stor glæde i at optræde i kirker. Musikken og kirkerummet forstærker hinanden. Foreløbig to kirkekoncerter – Bur og Vorupør Kirke - er det blevet til. – Når man er seriøs musiker, er det dejligt, at publikum kommer for at høre musikken. Kommer man over det højtidelige er det skønt at høre publikum bryde ud i klapsalver – også i en kirke.

Det er en sammenblanding af dansk og irsk musik Lars Kristensen og Sean Whelan (når han er på disse kanter) spiller til kirkekoncerterne. – Under indøvelsen af salmerne til en gudstjeneste slog det mig, hvor tæt de melodier læner sig op af den traditionelle irske musik – og jeg begyndte at flette musikken sammen til medleys, fortæller Lars Kristensen.

Foreløbig er det blevet til 5 koncertturneer sammen med Sean Whelan, heraf de to i Irland. I slutningen af september går turen atter mod det irske for at spille koncerter. 


Sean Whelan

Besøgene i Irland er en oplevelse hver gang. I Irland værdsætter man sine kunstnere. De første 100.000 kr. i hyren er skattefrie. Kilmore Key – en fiskerby meget lig Vorupør i Wexford County i det sydlige Irland har Lars besøgt flere gange. – I Irland er det sådan, at en musiker har hyren på et spillested. Det er ham, der scorer kassen. De andre må nøjes med fornøjelsen, men den kan også være bedre end penge. Kommer man med sin violin under armen ind på et sådan spillested, bliver man inviteret med og falder ind i sin rolle i orkestret. – På sådanne sessions har Lars Kristensen haft fornøjelsen af at spille sammen med  mange af de store i irsk musik – endda også  at imponere koryfæerne, men træerne vokser ikke altid ind i himlen – mens koncerten foregik, begyndte publikum og de andre musikere at hviske –Eighteen-fifteen –1815 – som en løbeild gik det gennem salen. – So ! The Violine is doing the Job – violinen spiller af sig selv.

Jobbet som musikskolelærer i Skive er delvis ovetaget af en svigersøn, for den til Thy nylig tilflyttede eller hjemvendte musiker fra Hundborg vil give hans egen musik en chance som levevej.

 -Der var mange gode oplevelser som musikskolelærer og det er da med stolthed, man ser nogle af eleverne blive til noget, som to af dem fra Super Heroes, der lidt selvvalgt har fået den største succes udenfor Danmarks grænser, nemlig i Frankrig og Japan.

Det er også en glæde, at det forholdsvis nye orkester, Zar, har ladet sig kraftigt inspirere af Rumlekvadrillen. Men det der virkelig banker i spillemandens hjerte er den irske traditionelle musik kædet sammen med den danske folkemusik.

Thyboerne har den  musikalske glæde  at telefonmandens søn fra Hurup er vendt hjem med et repertoire, der er noget større end det han debuterede med for over 30 år siden på Klods Hans.

www.lkmusic.dk

/TS

(September 2002)