| Redningsvæsenet fylder 150 år | ||
|
En
enkelt mand - sandflugtskommissær og justitsråd C.B. Claudi - tog i
midten af forrige århundrede initiativ til at oprette redningsstationer
på den jyske vestkyst. Men forud var mange menneskeliv gået tabt ved
nogle store strandinger, som han som dreng havde været vidne til. Det
drejede sig især om de to engelske linieskibe St. George og Defence,
der den 24. december 1811 forliste på revlerne ud for det nuværende
Thorsminde. Alene ved disse to skibes forlis omkom 1391 mand, mens det
kun lykkedes for 18 at komme i land med livet i behold. Nærmere bestemt var det i 1852 og tirsdag den 26. marts 2002 fejrede redningsstationer landet over jubilæumsdagen med åbent hus. I Vorupør var lederen af redningsstationen Jens Baltesen inviteret til jubilæumsdag i København. Han havde derfor trygt overladt det til sine folk at stå arrangementet. |
|
 |
Der er syv mand tilknyttet redningsstationen. Allan Munk t.v. fik dispensation, da han for 10 år siden startede som redningsmand som 19-årig. Man skal ellers være fyldt 21 år for at blive redningsmand, men når er vokset op i Vorupør lærer man mere om havet end nogen skole kan give én. | |
|
Willy
Hede til højre hører til i den anden ende af aldersskalaen. Han har et
par år endnu før han falder for aldersgrænsen.
Men redningsmand bliver man ved med at være . Laurits Morsing holdt for 7 år siden efter 15 år i tjenesten. Kan det lade gøre kigger han ned til stationen hver dag. Som redningsmand har han været med i masser af bjærgninger og næsten altid i hårdt vejr. Laurits Morsing er som de andre redningsfolk stille og beskeden. – Vi lavede jo bare vores arbejde, siger han – og lidt til vil alle de mennesker sige, der kan takke brave folk som Laurits Morsing for, at de lever i dag. -Erfaringen og lokalkendskabet er vores bedste redskaber, fortæller Willy Hede – Kan man tage en situation i opløbet for den bliver dramatisk er selvfølgelig langt det bedste. – Vi ved hvordan vi kan hjælpe fiskerne, når det er hårdt vejr her ved stranden Sparekniven har ofte truet Redningsstationen i Vorupør. – Men politikerne og embedsmændene ved ikke hvor vigtig stationen er for hele byen. I sin værste konsekvens betyder en lukning af stationen også farvel til fiskeriet fra stranden. De store redningsskibe kan ikke gå så tæt til stranden som vores redningsskib. Forsvinder fiskerbådene fra stranden, mister Vorupør sit store turistmæssige trækplaster. Man kan spare ”pebernødder” ved at nedlægge stationen, men miste millionindtægter og menneskeliv, så mon ikke de besluttende myndigheder tænker sig om ?. |
|
|
 |
Et fragtskibe ligger i synsafstand fra stranden. Allan Munk viser de besøgende, hvor det er på radaren. |
| Det
tager redningsfolkene under et kvarter at få båden i vandet. Man
holder i princippet aldrig fri. Er der brug for hjælp, kommer man. Er
man uden for området i længere tid, giver man besked til de andre. I
år 2002 har der indtil marts kun været brug for båden en gang for
alvor. Det var en slæbeopgave
. Der var kommet noget i skruen. Udramatisk fordi redningsfolkene var
der før det blev kritisk. Den slags udramatiske situationer, som en
mand, der sidder i en pram med motorstop, kan man frygte ender med en
ulykkelig udgang uden en redningsstation i Vorupør.
Redningsfolkene kender havet og ved, man
ikke skal lege med det. Der skal ageres med fornuft. Rekrutteringen af
unge mennesker til Redningsvæsenet går fint i Vorupør. De unge i
Vorupør kender jo også havet som deres egen bukselomme. Bange er de
- ikke redningsfolkene - men fulde af respekt for den buldrende
nabo. De har alle prøvet at være i kritiske situationer. Willy Hede husker en gang han som fisker
lå i en storm ude i Nordsøen. Alle mand var under dæk og vi var lige
langt fra Esbjerg og England. Det gik, men vi troede jo også , at vores
lille kutter var det bedste, der eksisterede. Redningsstationen i Vorupør er et led i
den række stationer, der findes langs den jyske Vestkyst. Stationer hjælper
hinanden i krisesituationer, ligesom helikopterhjælp fra Søværnets
Operative Kommando kan
rekvireres.. Under øvelser prøver redningsfolkene at blive hevet op i
en helikopter, så de har prøvet det på egen krop. Formelt er det
lederen af stationen, der bestemmer om vejret er for hårdt til at gå
ud i, men i Vorupør tager man beslutningen i fællesskab Redningvæsenet bød
gæsterne på kaffe og småkager i den varme opholds/operatørstue
i Vorupør. Her har mange reddede siddet med varme tæpper og fået en
kop varm kaffe efter dramatiske timer på søen. De praler ikke med det,
redningsfolkene i Vorupør, for det er jo bare noget de gør. |
||
|
/TS |
|
|
Denne side er en del af Thyweb.dk.
Se startsiden. Se
også Lemvigweb.dk.
Se NVN.dk |
||
